Psykoterapeut og coach

Mød Annemarie Vestergaard

“Vi kan alle så meget mere, end vi selv tror, og det er vigtigt for vores trivsel, at vi handler på det, vi mærker og drømmer om.” 
Annemarie Vestergaard

coach og psykoterapeut Annemarie Vestergaard

ANNEMARIE VESTERGAARD

Om mig

Mit navn er Annemarie Vestergaard, og jeg arbejder som psykoterapeut og coach med fokus på individer, par og familier. Min faglige baggrund er bygget på solide uddannelser og personlig erfaring:

  • Coach fra Sofia Manning
  • Par- og familieterapeut fra Kempler Instituttet/DFTI
  • Uddannelse i Dit Spirituelle Lederskab v. Stine Schou Kvistgaard
  • Oprindeligt uddannet socialpædagog

Denne kombination af uddannelser giver mig et bredt fundament for at arbejde med mennesker i forskellige livssituationer og med forskellige udfordringer.

Min filosofi

Jeg er dybt optaget af tanken om, at vi alle rummer evner og muligheder, som vi ofte ikke selv kan få øje på. Jeg tror på, at vi alle kan så meget mere, end vi selv tror, og at det er afgørende for vores trivsel, at vi handler på det, vi mærker og drømmer om.

Livet handler for mig ikke kun om at stræbe efter mål, men også om at søge mere ro, nærvær, tid og eftertænksomhed i hverdagen. Jeg tror på en dagligdag bygget op omkring hverdagsglæde, så vi lever fuldt ud hver dag – ikke kun for weekender og ferier. Et liv der rummer mere leg og mere glæde.

Min egen erfaring med stress har motiveret mig til at fordybe mig i menneskets trivsel og sammenhængen mellem krop og sind. Jeg er optaget af livsmestring på flere niveauer ud fra ideen om selfcompassion og det aktivt at tage styring med henblik på udvikling og bevidstgørelse.

Indre potentiale

Indre potentiale

Opdag de evner og muligheder, du endnu ikke ser i dig selv.

krop og sind

Krop og sind

Oplev hvordan psykisk og fysisk trivsel hænger uløseligt sammen.

Annemarie Vestergaard arbejder som psykoterapeut og coach

Min tilgang til terapi og coaching

Jeg har altid været nysgerrig på menneskers relationer, udfordringer, håb og drømme. Vores nære omgivelser er bærende for vores trivsel, og det handler om, hvordan vi kan være os selv i samværet med andre og i vores familie.

Min tilgang er helhedsorienteret. Jeg mener, der er mange muligheder, hvis vi ønsker at sikre bedre udvikling og livsmestring. I mit arbejde fokuserer jeg på:

Tryghed og nærvær

Mit første fokus er at skabe et trygt, rart og nærværende rum for mine klienter. Jeg er oprigtigt interesseret i dig og din historie, og det betyder meget for mig, at du får noget konkret og brugbart med fra vores samtaler.

Kommunikation og forbindelse

Jeg er optaget af kommunikation – det at kunne forbinde os til hinanden, blive mødt, set og forstået. Gennem bedre kommunikation kan vi skabe dybere og mere meningsfulde relationer.

Livsmestring og forandring

Jeg er fascineret af menneskers måde at mestre livet på, og hvordan vi kan tage lederskab i eget liv og forandre ting til det bedre. Ideen om, at vi kan ændre tankemønstre og dermed adfærd, er noget af det, der interesserer mig mest.

PSYKOTERAPI OG COACHING

Terapi og coaching – to sider af samme sag

For mig overlapper terapi og coaching hinanden. Det er ikke så vigtigt, hvad vi kalder det – det vigtige er, at vi sammen finder ud af, hvad der er bedst for dig, dit parforhold eller din familie.

I mit frivillige arbejde hos headspace i Århus fik jeg mulighed for at bruge min viden og erfaring til at hjælpe unge mennesker, hvilket jeg er både glad for og ydmyg omkring.

Arbejder nu også som mentor for unge på HF, med udfordringer i livet.

Annemarie Vestergaard om psykoterapi og coaching

TÆT PÅ AARHUS

Velkommen

Jeg er bosiddende syd for Århus og tilbyder både samtaler i min praksis og online via sikker videoforbindelse.

Uanset hvor du befinder dig, og hvilke udfordringer du står med, er du velkommen til at kontakte mig for en indledende, uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

ANNEMARIE VESTERGAARD

Coaching og terapi med nærvær og indsigt

Jeg tilbyder et trygt rum, hvor du kan udforske dine udfordringer og finde nye veje fremad. Sammen skaber vi indsigt, der giver mulighed for varig positiv forandring i dit liv.

ikon for par- og familieterapi hos Annemarie Vestergaard

Par- og familieterapi

Styrk jeres forhold og skab et parforhold med dybere nærvær

ikon for coaching hos Annemarie Vestergaard

Coaching

Skab bevidst forandring i dit liv gennem coaching og terapi

ikon for behandling af stress og angst hos Annemarie Vestergaard

Stress og angst

Find vejen tilbage til balance og ro i en travl hverdag