Tanke, følelse, handling. Alting starter med en tanke, som så aktiverer en følelse og måske derefter en handling eller netop ikke en handling. Vores tanker styrer os mennesker på godt og ondt. Vi har tusindvis af tanker hver dag og ofte tænker vi det samme dag efter dag. Om og om igen. Det kan blive til tankespind, grublen, bekymring eller lige frem tankemylder. Derfor er det så vigtigt at blive bevidst om vores tanker. Hvad vil de os? Skal vi lytte til dem alle sammen, eller er det ok at øve sig i at lade nogle, eller mange af vore tanker fare? En utrolig god opdagelse for os mennesker, er den at vi ikke er vore tanker (og ej heller er vi vore følelser), dvs. jeg behøver ikke identificere mig med mine tanker, heller ikke de tanker jeg tænker igen og igen. Hvis jeg for eksempel har en tilbagevendende tanke der hedder ” det kan jeg ikke finde ud af”, så er det muligt at blive bevidst om den og begynde at sætte spørgsmålstegn ved den tanke. Er den sand, er det virkeligt rigtig? Har jeg prøvet? Og hvis jeg har prøvet, hvad eller hvem skal så afholde mig fra at prøve igen? Måske har noget ændret sig, ofte er det nok at alene tilgangen til en given ting ændrer sig, for at sætte skred i tingene.
Man kan også begynde at lege med tanken, modellere med den. For eksempel ”det kan jeg ikke finde ud af”, men jeg vil finde ud af det, godt nok er jeg ikke særlig god til det, men jeg gør det alligevel. Selvom jeg ikke kan finde ud af det, kan jeg så tage et skridt på vejen alligevel, kan jeg begynde at fortælle mig selv at tanken (og dermed følelsen og dermed handlingen) kan forandres, skiftes ud, bygges op eller pilles ned? Kan jeg spørge tanken ”hvad vil du mig? Har du noget på hjerte eller vil du bare stille mig forhindringer i vejen? Mange af os døjer med negativ selvsnak. Vi taler grimt til os selv og nærmest per automatik nedgør vi vores evner, vores kroppe eller hvad vi udretter. Det er slidsomt hver dag at have en hjerne og et tankemønster, der skælder og smælder nonstop. Så er spørgsmålet, ville vi tale sådan til vore venner eller medlemmer af vores familie? Nej vel, det ville vi ikke. Så hvorfor tale sådan til os selv?
Alle disse spørgsmål leder hen til den fortælling, vi ofte ubevidst har om os selv. ”Jeg er sådan en som….gør dette eller dette på denne og denne bestemte måde. Ja måske, men i det øjeblik du begynder at bruge din bevidsthed til at se på dig selv på en anderledes og ny måde, – giver det dine tanker noget at arbejde med og på den måde kan du forandre en fastlåst situation, eller din følelse af at være gået i stå eller at have mistet retningen i dit liv. Alt dette er bevidsthed. Bevidsthed om hvordan vi behandler os selv og andre. Bevidsthed kan medføre, at vi vågner op i vore liv, at vi ændrer og forandrer. Det kan afstedkomme langt mere nærvær, glæde og en følelse af udfoldelse.
Hvordan gør vi så dette? Det kan gøres på tusind måder. Man skal finde de måder, der virker godt for en. Være åben og nysgerrig. Måske få hjælp til det. Træne det, øve det. Tage det i favnen og ind, også de dårlige tanker og den kværnende selvsnak. Man bliver aldrig færdig med det, men bevidsthed rummer uanede muligheder for glæde, kreativitet og trivsel.
Comments