For seks år siden væltede det stillads, som mit liv var blevet, min krop og mit sind knækkede og jeg blev sygemeldt. Min ryg havde længe forsøgt at fortælle mig, at jeg skulle stoppe op, men jeg havde ignoreret den og var fortsat. Til sidst kunne jeg ikke klare mit arbejde mere og sagde op. Her troede jeg, det bare var et spørgsmål om at blive frisk igen, slappe lidt af og så ud at søge job igen. Det var det ikke. Min ryg fik det værre og værre og jeg havde svært ved at gå uden voldsomme smerter.
Jeg gik i sort, kunne ikke lave andet end at sidde med varmepude i sofaen og læse eller lave håndarbejde. Jeg kunne ikke arbejde i haven, som jeg elsker, jeg kunne knapt gå ture med mine hunde, jeg kunne ikke stå op i længere tid ad gangen. Jeg havde mange smerter om natten og havde svært ved at sove. Min ryg var en stor krampe, anspændt og ikke i stand til at slappe af. Selv når jeg sov, kunne min ryg ikke give slip og jeg vågnede anspændt og i smerte. Fortvivlelsen ramte mig og jeg gled ned i et dybt, sort hul. Her lå jeg længe og hver gang jeg forsøgte at klatre op, gled jeg tilbage på bunden.
Først et stykke inde i min sygemelding, fandt jeg ud af, hvor stresset jeg også var og havde været længe. Det tog mig lang tid at erkende. Stress var noget, der ramte andre, ikke mig. Erkendelsen kom stille og roligt snigende, også med hjælp ude fra. Jeg var hamrende stresset og havde været det længe. En følelse af altid at skulle skynde mig, havde indtaget min hjerne og mit nervesystem. Jeg havde daglige breakdowns med grædeture, når tingene blev for meget for mig, jeg satte mælken i skabet i stedet for køleskabet, jeg glemte at lukke bildøre, jeg glemte at lukke for vandhanen og fandt først ud af det længe efter.
Jeg fik raserianfald med en støvsugerpose, der ikke ville i støvsugeren og kun med nød og næppe undgik jeg at smide støvsugeren ud gennem vinduet. Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete med mig. Stressen susede rundt i kroppen på mig og gav sig udtryk i alle mulige mærkelige symptomer, – hudproblemer, fordøjelsesproblemer, ekstra hjerteslag og trykken for brystet. Jeg følte, jeg løb og løb. Dagene blev timer og minutter, der helst bare skulle overstås i en fart, så jeg kunne…… ja hvad? Til sidst kunne jeg ikke længere forstå meningen med al den løben, al den hast. Men da var det for sent. Stressen havde sat sig grundigt i min krop, i min ryg og i mit nervesystem. Jeg måtte ændre mit liv.
Nu er jeg på vej. Jeg har fået megen god hjælp udefra, en masse gode og varmhjertede mennesker. Engle på min vej, som jeg er meget taknemmelig over at have mødt. Hver og en har de hjulpet mig et lille skridt videre mod heling.
Et gennemgående tema for mig, har været at finde ind til, hvad jeg vil bruge min tid på, både privat men mest af alt, fagligt. Jeg ønsker at hjælpe andre videre, som jeg selv er blevet hjulpet. At komme op og ud i livet igen er svært, men det kan lade sig gøre. At følge sine drømme, sin længsel og lytte til hjertet er det vigtigste, jeg har lært. Men også det her med at holde sindet åbent for nye ting. Ting, man måske ikke har prøvet før, ting man måske ikke helt tror på. Da jeg var allermest syg, lovede jeg mig selv, at jeg ville gøre hvad som helst, for at mine smerter skulle bedres eller forsvinde. Jeg lovede også mig selv, hvis jeg fik det bedre, skulle jeg fra da af følge mine drømme.
Derfor hjælper jeg nu andre, som jeg er blevet hjulpet. Jeg tilbyder coaching eller terapi til dig, der er i krise, eller på vej i krise til en bedre retning i dit liv. Det behøver ikke være en stor krise. Det kan også bare være et ønske om at ændre noget i dit liv, eller blive i stand til at leve et mere bevidst liv. Et liv, hvor du bliver mere afklaret og mere tilfreds.
Du kan læse mere på min hjemmeside: annemarievestergaard.dk
Commentaires